Kyllingepie

IMG_2959a

I aften havde jeg besøg af to studiekammerater, som for nyligt havde set Nigella Lawson lave en ægte engelsk ‘chicken pie’. De var ret tændte på retten, så jeg besluttede mig for at lave den. Opskriften har jeg selv fundet på efter at have lavet kyllingepies fra forskellige opskrifter (blandt andet Rick Stein og Jamie Oliver).
Jeg kan huske første gang, jeg lavede en. Det tog mig omkring syv timer, vil jeg gætte på. Jeg havde kun én stor gryde, så først måtte jeg koge en skinke, vaske gryden af og dernæst koge en kylling, lade den køle af, pille den og koge fond på skroget. Herefter stege alle ingredienserne hver for sig, lave en opbagt sovs, koge det hele sammen med den hjemmelade fond og dernæst lade det hele køle af en time, inden den kom i ovnen med et låg af butterdej. Jeg var så træt efter al den madlavning, at jeg ikke orkede at tage med de andre på pubben. Jeg blev dog efterfølgende fortalt, at pien havde været det af yndlingsemnerne den aften over adskillige “pints of Guiness” – så god var den.

Opskriften forneden tager ikke så lang tid – bare rolig. Jeg har blandt andet skiftet skinken ud med bacon, som fungerer rigtigt fint med resten af ingredienserne. Det er dog stadig en lidt tidskrævende ret, når man koger en hel kylling, men det er alt besværet værd. Gider man ikke, kan man også bare bruge et par kyllingefileter stegt i ovnen ved 180 grader i cirka 20 min.


IMG_2857aIMG_2881aIMG_2890aIMG_2889a
Kyllingen simres med suppeurter i en times tid og tages op. Når den er kølet af pilles kødet fra benene. Det skal bruges i en opbagt sovs med fløde og hvidvin.
IMG_2898aIMG_2905aIMG_2924aIMG_2942a
Fyldet køles af, så butterdejslåget ikke smelter. Lav fine folder i siden som på billedet og bag herefter i en 230 grader varm ovn i 30 – 40 minutter.

Kyllingepie

Kyllingepie

4,50 fra 2 stemmer
Antal: 5 personer

Ingredienser

  • 1 kyllingsupperurter (jeg brugte to porretoppe, 1 persillerod og en gulerod)
  • 1 pakke bacon i tern
  • smør og olie til stegning
  • 1 – 2 porrer (skåret i skiver)
  • 1 løg (hakket groft)
  • 200 g champignon (skåret i skiver)
  • 2 spsk persille (hakket)
  • 25 g smør
  • 3 spsk mel
  • Et par dl hjemmelavet hønsefond eller en boillonterning + vand
  • Evt lidt koncentreret hønsefond
  • 2 dl fløde
  • 1 lille glas hvidvin
  • Cirka 250 g butterdej
  • 1 æg (pisket)

Fremgangsmåde

  • Kyllingen lægges i en stor gryde, dækkes med vand og simrer i en times tid sammen med supperurter. Herefter tages en op og køles af. Når den er kold nok til at håndtere pilles kødet fra skroget, som kommes tilbage i gryden. Lad den simre videre mens resten tilberedes, hvis du ønsker at lave din egen fond (eller måske basen til en hønsekødssuppe en anden dag).
  • Varm en smule olie og smør på en pande og steg løg og porrer nogle minutter og læg til side. Gentag processen – denne gang med champignon, som krydres med lidt salt og peber. Til sidst steges bacon.For at lave den opbagte sovs smeltes de 25 g smør i en gryde. Når det har bruset af tilsættes mel og der røres godt. Tilsæt en smule fond og pisk eller rør grundigt for at undgå klumper. Gentag processen en eller to gange indtil sovsen er jævn og flydende. Tilsæt så fløde og vin og lad det koge sammen nogle minutter. Tilsæt det hakkede persille, det stegte bacon og de stegte løg, porrer og champignon. Smag til med  koncentreret kyllingefond, salt og peber (smager den stadig stært at vin, koges der yderligere nogle minutter).
  • Hæld grydens indhold i et stort fad (man kan også bruge små, ovnfaste portionsskåle) og lade det køle af. Læg herefter en plade butterdej over, skær overskydende dej af og klem sammen i siderne som på billedet foroven. Rids dejen på kryds og tværs med bagsiden af en kniv og skær eventuelt overskydende dej ud til små blade eller lignende og læg på toppen. Pensel med æg og bag i ovnen i 30 – 40 minutter ved 230 grader (bliver den for brun, lægges der blot noget sølvpapir over). Server eksempelvis med ovnstegte timiankartofler.
Del indlægget
4,50 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
16 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments