24 gaveidéer til gourmeten – kulinarisk pakkekalender fra Copenhagen Food

pakkekalender

Sponseret

Det er ved at være få dage til, at julemåneden rigtig bliver skudt i gang. Personligt starter jeg årets julefestligheder med Kong Hans Kælders helt vilde julefrokost på søndag. Jeg prøvede den for to år siden og har drømt om den lige siden. Jeg har inviteret min skydemakker med som tak for hendes støtte og hjælp. Hun har både kørt og bragt mig til og fra skydebanen, og endda passet Julius i skydeklubbens lokaler, mens jeg trænede. Samme dag får Julius sin første adventsgave. Det er hverken jeg selv eller Mark, der har været i gang, men derimod hans fantastiske bedsteforældre, der forkæler ham til den helt store guldmedalje.
Julen handler rigtig meget om at give, og selv om vi i min familie aldrig har gået vildt meget op i gaver, så er jeg temmelig pjattet med konceptet kalender- og adventsgaver. Faktisk så meget, at jeg hoppede med på sidstnævnte, da min kæreste foreslog, at vi skulle give hinanden adventsgaver i fjor. Han går all in, og han toppede den 4. søndag i advent med en tur til Barcelona.

Madelskerens pakkekalender

Selv har jeg også for år tilbage lavet en daglig julekalender til en tidligere kæreste. Jeg skal hilse og sige, at Tuc-kiks med pizzasmag ikke var et hit. Lidt nemmere havde det måske været, hvis jeg havde haft Copenhagen Foods årlige julekalender at finde inspiration i. Jeg er ret stolt af, at min egen kogebog Kødfri Mandag var med på gavelisten i fjor, og i år er der også mange gode sager, som kan forsøde juletiden hos én, du holder af. På listen finder du i en ”våde genre” blandt andet et par gode flasker whisky (Singleton of Dufftown og den mere røgede Tallisker Skye) og Diplomatico Reserva-rom fra Venezuela, som har lagret i 12 år. Der er også et lille smagssæt med spiritus fra De 5 Gaarde samt både julekaffe og gløgg fra Magasin Mad&Vin.
Der er også smågaver, som altid kan finde anvendelse hos en madelsker som eksempelvis Meyers Gastrik fra Løgismose (til at peppe andesovsen op med) og salt og peber fra Maldon. (jeg er selv flittig bruger af deres skønne flagesalt). Og selv om den kulinariske pakkekalender mest er fyldt op med ting, der kan spises eller drikkes, så er også et par undtagelser som den lille Le Creuset-gryde og gavekortet til Meyers Madhus (hvor man kan komme på madlavningskurser).
Se hele pakkekalenderen på Copenhagen Foods hjemmeside, hvor du finder priser og mere info om de enkelte gaver på listen.

Del indlægget
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments