Æbletærte med brombær

Æbletærte med brombær

Efteråret er min favoritsæson – i hvert fald når det gælder madlavning. Mens sommervejret bringer ønsker om lettere retter med alskens grønt, giver efterårets lavere temperaturer (og ikke mindst regnsvejrsdage) mig lyst til at tilbringe hele dagen i køkkenet med sæsonens bedste råvarer. Osso buco er en af mine allerkæreste efterårs- og vinterfavoritter, og det samme gælder andre simreretter som Boeuf Bourguignon og Irish Stew. Når det gælder det søde køkken er desserter og kager med æbler (prøv fx den vidunderlige æblekage) og brombær er ikke til at komme uden om, og i denne lækre tærte har jeg bragt dem i selskab med min yndlingstærtedej, som jeg også har brugt til denne æbletærte og rabarbertærten. Den er sprød, let og lækker – præcis som en rigtig god tærtedej skal være.

Brombærene giver tærten en næsten forførende farve, men har man ikke lige adgang til brombær, så kan den også fint laves uden. Bare kom 150 g ekstra æble og en anelse ekstra sukker i, og krydr eventuelt med nelliker eller kanel. Så har man en helt klassisk æbletærte.

Æbletærte med brombær

Smukke brombær klar til at komme i tærten.

Æbletærte med brombær

Tærte med frugt- og bærfyld. 

Æbletærte med brombær

Æbletærte med brombær

Ingen bedømmelser endnu
Antal: 6 personer

Ingredienser

Dej

  • 225 g blødt smør
  • 50 g sukker
  • 2 æg
  • 350 mel

Fyld

  • 525 g madæbler (skrællet og skåret i tern)
  • 125 g brombær
  • 125 g sukker
  • 1 spsk kartoffelmel
  • Æg til pensling

Fremgangsmåde

  • Bland smør og sukker sammen til en ensartet masse. Kom herefter æggene i og pisk grundigt (gerne med håndmixer). Hæld gradvist melet i, mens der fortsat piskes. Hæld dejen ud på et bord og ælt den sammen til kugle. Pakkes ind i bagepapir eller husholdningsfilm og lad dejen hvile på køl mindst en time.
  • Opvarm ovnen til 180 grader. Brug lidt mindre end to tredjedele af dejen til at fylde bunden og siderne i en tærteform. Dejen skal være cirka 3 mm tyk. Jeg finder det lettest at skære den ud i skiver og så trykke den fast med fingrene. Kom madæbler og brombær i tærteformen, bland sukker med kartoffelmel og drys over. Lav til sidst et fletlåg af den resterende dej.Bag midt i ovnen i 45 – 60 min. Kom gerne sølvpapir løst over, når den har fået den ønskede gyldenhed. Jeg gør det cirka efter en halv time. Lad æbletærten køle helt af, inden den serveres med flødeskum, cremefraiche eller vanilleis.
Del indlægget
Abonner
Giv besked om
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments