Moo Ping, grillet svinekød på spyd, er en af mine absolutte favoritsnacks. De er en anelse søde i smagen og serveres typisk med klisteris.
For nogle er den thailandske hovedstad lig med larm, bilos, trafikpropper og en altomklamrende hede, for hvilken det er svært at finde lindring uden air con for fulde drøn. Sådan er Bangkok også for mig til tider. Men hvor det under familieferier i min barndom blot var et hurtigt stop på rejsen, så er jeg i dag kommet til at holde af byen. Her to uger inde i min tur til Thailand har jeg allerede tilbragt en god rum tid der, og jeg har endnu ikke fået nok.
Grunden til min voksende kærlighed til byen skal naturligvis findes i den vidunderligt lækre, autentiske thaimad. Her tænker jeg især de retter, som kan være svære at opdrive under knap så eksotiske himmelstrøg. Kao krok kapi (ris stegt i rejepasta serveret med blandt andet karamelliseret svinekød, sur mango i strimler og sprødstegte, tørrede minirejer), khao man gai (kylling med ris dampet i kyllingefond serveret med fermenteret soyabønne- og ingefærdip og kyllingesuppe) og alt inden for det nordthailandske Isan-køkken (fx papayasalat, larb og andre chilihotte specialiteter, der giver sved på panden) er ting, der står øverst på min to-eat-liste, når jeg sætter fødderne på thailandsk jord. Byens seværdigheder er mest af alt tidsfordriv, mens jeg samler appetit til næste måltid.
Faktisk holder jeg så meget af det thailandske gadekøkken (her defineret som de små restauranter populære blandt lokale thaiere samt de mobile køkkener på to hjul), at en overraskelse i form af en middag på en af byens fineste restauranter under åben himmel første aften i Bangkok for en håndfuld år siden blev mødt med skuffelse fra min side. Jeg var kort sagt et utaknemmeligt skarn, og jeg har siden undskyldt mange gange, men under den 12 timer lange flytur, havde jeg kun byens gadekøkken i tankerne.
At kaste sig ud i gadekøkkenet som nybegynder er ikke altid helt nemt, når man ikke ved, hvad de enkelte steder serverer. Der er sjældent billeder eller tekst på engelsk, og hvis der er, er det ikke helt utænkeligt, at man er endt i et sted, der serverer thaimad tilpasset vestlige ganer. Det er ofte en kedelig og trist udgave af retternes autentiske ophav. En god regel er dog altid at gå efter steder fyldt med thaiere, og så kan man altid pege på det, de spiser. Alternativt så kan de større indkøbscentres såkaldte food courts være en rigtig god begyndelse. Bangkok er fyldt med disse indkøbscentre, og i Siam i hjertet af Bangkok ligger de nærmest på rad og række. Disse food courts minder mest om enorme kantiner for lokale, og som markedernes boder er også de delt op i små stande, der hver især tilbyder en lille håndfuld retter. Foruden autentisk smag er en af fordelene, at der oftest er billeder af maden, og på den måde er det lidt mere overskueligt, når ganen skal forkæles med nye smagsindtryk.
Herunder et par snapshots fra Bangkoks gadekøkken.
Denne gadesælger i hjertet af Bangkok tilbyder desserter pakket ind i bananblade.
Søde kartofler på grillen.
En ny favorit, som jeg aldrig havde smagt før dette besøg, er ovenstående sukhothai noodles, der kan serveres med (nam) eller uden (hang) suppe. Krydringen minder lidt om pad thai.
//
//
