Der kan være mange ulemper ved at bo, hvor jeg gør. Svinekæber er stort set umulige at opdrive, vejret indbyder ikke ligefrem til talrige grillaftener over sommeren, og alt for mange venner og bekendte foretrækker deres kød gennemstegt, hvilket betyder, at højrebstege, lammekøller og lignende er et no-go, når jeg holder middagsselskaber – for mig er det noget nær helligbrøde at gennemstege så smukke stykker kød. Der er dog en enkelt fordel, som jeg vist kun kan takke irernes mistænkelighed over for alt godt fra havet for. Blåmuslinger koster her håndører sammenlignet med priserne i eksempelvis København, hvor jeg spottede dem til 65 kroner per kilo, da jeg lagde vejen forbi tidligere på måneden. Prisen ville dog ikke stoppe mig, hvis lysten til blåmuslinger skulle sætte ind, og det gør den med jævne mellemrum. Når det sker, kan jeg ikke tænke på andet, før jeg har sat en ordentlig portion af de små, orange skaldyr til livs.
Jeg ved, at der er mange, som er en smule mistænkelige over for muslinger, og jeg er enig i, at de ser lidt underlige ud. Andre tænker måske, at de smager dejligt, men at de er alt for besværlige at tilberede selv. Jeg vil gerne opfordre alle til at give dem en chance, og ikke mindst til at lave dem derhjemme, for det kræver minimal indsats at få en portion som den på billedet til at smage som på de bedste, franske bistroer.
Da jeg først begyndte at lave mad med muslinger, brugte jeg oceaner af tid på at skrubbe dem. Erfaringer har dog efterhånden vist, at alt dette skrubberi ikke er nødvendigt. Nu får de blot en hurtig omgang med en grydesvamp og et hurtigt skyl, inden jeg damper dem med hvidvin og urter i et par minutter, indtil de har åbnet sig. De muslinger, som forbliver lukkede efter en tur i gryden, kasseres, og det samme gør de åbne muslinger, som under renseprocessen ikke lukker sig efter et let bank mod køkkenbordet.
Jeg har før skrevet om hvidvinsdampede blåmuslinger, og opskriften her ligner skam også. Der er den lille forskel, at jeg har tilsat både gulerod og fennikel, hvilket giver en lækker sprødhed. Desuden passer fennikel utroligt godt sammen med muslinger, fløde og hvidvin, hvilket gjorde disse blåmuslinger til de bedste, jeg endnu har lavet.
Opskriften passer til to sultne voksne. Server dem med et stykke brød til at svøbe saften op med, eller gør som i Frankrig og Belgien og server dem med en omgang sprøde pomfritter og en smule aioli (hvidløgsmayonnaise).
Blåmuslinger med gulerod og fennikel
Ingredienser
- 2 kg muslinger
- 1 glas hvidvin
- 1 dl fløde
- 1 lille løg
- 2 – 4 fed hvidløg
- ½ fennikel
- ½ gulerod
- En lille håndfuld persille
- Peber og evt. salt
Fremgangsmåde
- Skrub og skyl muslingerne. Kassér de åbne muslinger, som ikke lukker sig efter et let bank mod køkkenbordet. Hak persillen, skær fennikel i tynde skiver, og skær gulerod i julienne (tynde stave). Pil og hak løg og hvidløg, og sauter begge dele ved jævn i en stor gryde sammen med olien. Tilsat gulerod, fennikel og hvidvin, og bring gryden i kog. Tilsæt så muslinger, og damp dem under låg, indtil de alle er åbnet – det tager cirka 4 – 5 minutter. Ryst gerne gryden undervejs, men hold godt fast i låget, så saften ikke ender ud over hele køkkenet.
- Når muslingerne er åbnede fjernes de fra gryden, og kogelagen koges en anelse ned. Tilsæt fløde og persille, og smag til med peber og eventuelt salt. Kom muslingerne tilbage i gryden, vend dem godt rundt, og server straks.
- TIP: Hæld eventuelt kogelagen over i en anden gryde, men lad den sidste lille sjat blive tilbage. På den måde kan man frasortere evt. sand fra muslingerne.
