Igår fik jeg afholdt noget, som jeg virkelig har glædet mig til – en aften i “østens tegn” (med mig involveret kan den slags temaaftener kun handle om mad). Det gik kort sagt ud på et sammenskudsgilde, hvor jeg og fem af mine søde medstuderende indtog mit lille bitte køkken og så ellers gik amok i et madorgie uden lige. Ideen startede egentlig med, at jeg gerne ville have en eller anden til at tage nogle billeder af, hvordan man folder forårsruller. Der er ikke så meget idé i at lægge en opskrift ud (og ooh, hvilken opskrift, men det kommer jeg til) hvis mine skriblerier får læseren til at give sig i kast med noget, der ender med at ligne østens svar på rullekebab. Michael, en af de fantastisk dygtige fotojournalister fra mit studie, foreslog, at man da også kunne filme hele seancen. Han medbragte derfor et kamera, som kunne filme, mens Morten, endnu en fantastisk dygtig fotojournalist, tog billeder. Imens summede køkkenet bag os. En var igang med en super lækker peanutsovs, som skulle spises sammen med en dejlig stærk thailandsk agurksalat, som en anden var igang med – begge dele tilbehør til nogle grillspyd, som havde marineret natten over.
De to ovennævnte retter, de dejligste forårsruller (som min mor laver dem) med sød chilisovs og soya samt marinerede grillspyd med peanutsovs og agurksalat, fungerede som forretter og blev serveret på samme tid. Det smagte fantastisk. Det må man godt sige om sin egen mad – især fordi de andre stod lige så meget for madlavningen, som jeg selv (der mest af alt rendte rundt som en høne uden hoved, mens jeg forsøgte at holde overblikket over de seks retter). Jeg tror ikke, at jeg var den eneste, der var i fare for at spise sig mæt i forretterne.
Hovedretterne bestod af hellefisk med koriander, hvidløg, chili og lime, larb med kylling (en frisk og stærk ret fra det nordøstlige Thailand), andebryst i rød karry og en ovnstegt marineret kylling, som jeg tidligere har skrevet om på bloggen. Denne gang havde jeg dog valgt at udbene og marinere den natten over.
Efter seks retter kunne vi ikke klemme en bid mere ned, hvis man lige ser bort fra lidt grøn te, en enkelt kop kaffe og et par mundfulde chocolade. Alt i alt en fantastisk aften. Det eneste minus var, at der kun er plads til seks mennesker rundt om bordet. Jeg ville ønske, at jeg kunne dele madoplevelser som denne med mange, mange mennesker.
En af mine gæster, som jeg havde set meget til over god mad inden de halvandet år i praktik, kommenterede, at min madglæde så ud til at være vokset i den tid, vi ikke har set hinanden (hun var i praktik i Nordjylland, mens jeg var i København. Da hun så flyttede til København, lukkede Nyhedsavisen, og jeg endte i Dublin et års tid. Derfor havde jeg næsten ikke set hende i halvandet år). Jeg tyggede lidt på det (rent bogstaveligt – for det var over middagen) og indså så, at hun havde ret. Årsag? Jeg tror faktisk, at det er bloggen her og dem, som gider bruge tid på at læse den, der har gjort en kærlighed til mad endnu større. Især den person som spurgte, hvor jeg var blevet af, efter jeg havde holdt en pause from bloggen.
Nogle af opskrifterne til maden bliver lagt på over de næste par dage. Jeg vil især anbefale forårsrullerne – de kan på ingen måde sammenlignes med dem, man køber på frost eller endda dem man får på de fleste asiatiske restauranter.
