Engelsk lagkage – Victoria Sponge Cake

Lagkage med jordbær

Sponseret

Jeg har endnu engang teamet op med Moccamaster i forbindelse med dagens opskrift, der er mit bud på den perfekte sommerkage. Der er her tale om den populære engelske lagkage, ”Victoria Sponge Cake”, som vel bedst kan kaldes englændernes svar på vores jordbærkage. Med en bette baby at kigge efter disse dage er der sjældent tid til de store udfoldelser i køkkenet, så hvad byder man barselsgæster, der kigger forbi til en kop kaffe for at hilse på Julius? Det skal helst gå stærkt, men det må også gerne ligne en million. Inden for de to kriterier er den engelske lagkage intet mindre end perfekt. Og så kan man jo passende sætte en kande kaffe over på den hurtigtbryggende Moccamaster, når gæsterne har meldt deres ankomst. Det tager kun ganske få minutter at lave en hel kande kaffe.
I England er lagkagen her typisk lavet af den klassiske pund-til-pund-kage. Det vil sige en lige mængde smør, sukker og mel samt et par æg. Jeg har dog valgt at give kagen et lille tvist, måske inspireret af den førnævnte danske jordbærkage. En smule af hvedemelet er blevet udskiftet med mandelmel. Det giver en super lækker og saftig krumme. Har du ikke adgang til mandelmel, så kan du også bare blende nogle smuttede mandler eller helt udelade mandelmelet og erstatte det med ekstra hvedemel. Kagen smager godt uanset hvad. 

Engelsk lagkage

Man bruger typisk jordbær til kagen her, men andre bær kan dog også fint bruges. Jeg kunne godt finde på udelukkende at bruge hindbær eller brombær. Jeg har dog holdt mig til jordbær denne gang, for de danske jordbær er helt fantastiske lige nu. Fyld endelig godt på kagen. Har du mulighed for det, så smut forbi Torvehallerne og få fingrene i de rigtig gode jordbær fra Rokkedyssegaard. De har to forskellige sorter lige nu – en lidt mere syrlig og en dejligt sød sort. Jeg er stor fan af den sidste, så jeg prøver altid at svinge forbi, når der er jordbær på menuen.

Victoria sponge cake
Engelsk lagkage – Victoria Sponge Cake

Engelsk lagkage med jordbær – Victoria Sponge Cake

5 fra 1 stemme
Antal: 8 personer

Ingredienser

  • 250 g blødt smør
  • 250 g sukker + lidt sukker til jordbærrene
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 3 æg
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 g mandelmel (kan erstattes med hvedemel)
  • ¼ l piskefløde
  • 1 bakke jordbær
  • Lidt flormelis til pynt

Fremgangsmåde

  • Rør smør, sukker og vaniljesukker hvidt – gerne i røremaskine hvis muligt. Tilsæt herefter et æg ad gangen, og sørg for at røre grundigt mellem hvert.
  • Bland hvedemel, mandelmel og bagepulver og vend forsigtigt i æggeblandingen. Kom dejen i en smurt springform på 20 cm, og bag den ved 160 grader varmluft i ca. 50 minutter, eller indtil kagen er færdig. Det er den, når du kan stikke en kødnål eller lignende i midten, og den kommer op ren.
  • Lad kagen køle af, mens du forbereder fyldet. Pisk fløden til skum, og skal halvdelen af jordbærrene i skiver, som vendes med et par spiseskefulde sukker samt eventuelt lidt vaniljesukker. Lad dem trække i sukkeret, til det er opløst.
  • Skær den afkølede kage i to, og kom flødeskum på den ene halvdel (det er ikke sikkert, du skal bruge det hele). Kom de sukkermarinerede jordbær over, og læg den anden kagebund over. Pynt med resten af jordbærrene, og drys med lidt flormelis.
  • Nyd kagen med en velbrygget kop kaffe.
Del indlægget
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments