Jeg elsker at dele min madglæde her på bloggen, og hver eneste ene læserkommentar er altid højt værdsat. Lige så skønt er det at lave mad til familie og venner, hvor man oplever en anden og mere umiddelbar reaktion på det, man har fremstillet i køkkenet. Når snakken rundt om bordet stilner af og afløses af en tilfreds gnasken, og man fornemmer madglæden hos sine medspisere, minder det mig altid om, hvorfor jeg elsker at lave mad. Sidstnævnte var blandt andet årsagen til, at jeg takkede ja, da en tidligere kollega for noget tid siden spurgte, om hun kunne hyre mig som privat kok til en middag for 10 personer. Anledningen var en rund fødselsdag, og de ville gerne have asiatisk mad. Mine værter tog et kig på bloggen og dannede sig et overblik over de retter, som de især syntes kunne være spændende, og efter lidt skriveri frem og tilbage fandt vi i fællesskab frem til en vindermenu.
Tanken var, at min tilstedeværelse som selskabets private kok skulle være en overraskelse, så mens jeg var godt gemt væk i køkkenet, ankom gæsterne, som fik bobler i den ene hånd og chokoladedyppede jordbær i den anden. Efter en kort velkomst blev jeg hentet ind i stuen, hvor jeg præsenterede mig selv, bloggen (det viste sig, at en af gæsterne allerede kendte den) og aftenens menu, som værterne i øvrigt også havde printet på små fine sedler ved hver tallerken på det smukt opdækkede bord. Det var ret så fantastisk at se overraskelsen på deres ansigter og fornemme glæden over, at de var blevet inviteret til en helt særlig middag, hvor man havde gjort noget sjovt og anderledes for dem. En ekstra bonus var naturligvis, at der kunne falde helt ro over middagsselskabet, da værterne ikke skulle løbe til og fra køkkenet hele aftenen, men i stedet kunne læne sig tilbage og nyde maden og selskabet.
Første ret blev min mors helt og aldeles fantastiske forårsruller, som næsten ikke kan undværes, når jeg laver asiatiske middage. De blev ledsaget af sød chilisovs og mørk soya. Herefter blev det den lækre wontonsuppe, som jeg havde haft et værre hyr med at få transporteret. Den skvulpede over i bilen, hvilket resulterede i, at jeg lugtede af kylling hele aftenen. Det var naturligvis hurtigt glemt, for jeg havde (til trods for flere timers forberedelse) travlt i køkkenet. Ved næste servering tog vi et smut til Vietnam med en urtefyldt nudelsalat med citrongræsmarineret kylling. Hovedretten, der dernæst fulgte, var min ynglingskarry, panang, som i dagens anledning var med oksefilet (se billedet). Ved aftenens søde endestation tog vi tilbage til det vestlige køkken med lune chokoladefondants med flydende indre ledsaget af bær og vaniljeis.
Det var en lang dag med indkøb, forberedelse og madlavning, men jeg nød hvert eneste sekund, og når dagen slutter med madros og en kommentar om, at det var ligesom at sidde med til Babettes Gæstebud, så kan man ikke ønske sig mere. Jeg tog afsked med selskabet på den anden side af midnat efter et par drinks med værterne og deres gæster.
Hvis andre har lyst til at hyre mig til at lave mad til et selskab (det behøver naturligvis ikke at være asiatisk mad), så send mig endelig en mail på [email protected] for at høre mere om mulighederne.
