Hjemmelavet lemonade

lemonade

De bedste opskrifter er ofte dem, man bliver tilsendt (på opfordring) efter en social sammenkomst, hvor en ven, et familiemedlem eller en kollega har budt de tilstedeværende på noget særligt lækkert. Sådan var det eksempelvis med den berømte/berygtede snickerskage, som er lavet ud fra en opskrift, jeg har fået af min mor. Hun har til gengæld har fået den af en sine kollegaer, og siden jeg postede den her på bloggen for år tilbage, har jeg set den i forskellige varianter rundt omkring på nettet. Det vil ikke være helt forkert at sige, at de gode opskrifter spreder sig som ringe i vandet.

Da jeg i weekenden var til fødselsdag hos min veninde Sarah Coghill, som har skudt billederne til min bog, var det endnu en gang tid til at blive inspireret. Det var hendes kærestes fødselsdag, og på det bugnende fødselsdagsbord stod der blandt andet denne smukke flaske fyldt med hjemmelavet lemonade. Den var så lækker og forfriskende, og ikke mindst indbydende at se på, at jeg blev rigtig glad, da han et par dage senere delte opskriften på min Instagram-profil under selvsamme billede. Jeg kunne ikke lade være med at grine højt, da han kort efter kommenterede, at han endnu ikke helt havde luret, hvordan han skulle få citronerne op af flasken igen (Sarah opdaterede mig dog i dag – det lykkedes med en kniv og lidt roden rundt i flasken, men jeg vil nok vælge at bruge en flaske med en lidt større åbning, da jeg ikke er verdens mest tålmodige person).

Hjemmelavet lemonade

Hjemmelavet lemonade

Ingen bedømmelser endnu
Antal: 1 Liter

Ingredienser

  • 2 gode økologiske citroner
  • 5 spsk rørsukker
  • Vand

Noter

Tak for opskriften Steffen.

Fremgangsmåde

  • Skær citroner i både (gerne nogle store og nogle små) og kom dem i en cocktailshaker eller lignende. Giv dem nogle tæv med en støder (enten en drinks-støder eller den man bruger i en morter). Læg godt med vægt i, så både saft og smagen fra citronskallen frigives.
  • Sæt en tragt over en 1-liters flaske og hæld rørsukkeret i. Hæld dernæst citronsaften i og pres skallerne ned gennem tragten. Fyld flasken halvt op med vand og ryst den grundigt (som en ægte bartender, siger Steffen). Fyld til sidst helt op med vand. Opbevar på køl, til den skal bruges.
Del indlægget
Abonner
Giv besked om
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments