Billeder: Forventningsfuld foodfanatic, stemningsbillede fra den hyggelige restaurant (bemærk herren i den blå skjorte. Det er Martin fra Nose2Tail i Kødbyen. Jeg har endnu til gode at spise der, men ved at det er et favoritsted blandt mange – inkl. aftenens ledsager) og appetizers.
I Karen Blixens berømte fortælling om Babette, kunne den franske kok forvandle ethvert måltid til en kærlighedsaffære. Havde den store, danske forfatterinde levet på vores tid, ville det ikke undre mig, hvis hun havde fundet inspiration til fortællingen hos Kadeau København. Det var nemlig lidt sådan det føltes at sidde til bords i de hyggelige lokaler på Vesterbro, hvor madkærlighed, legesyghed og ganske enkelt godt gastronomisk håndværk næsten fik os til at klappe i hænderne af begejstring, når de smukke anretninger landede på bordet. Herfra pirrede de lifligste dufte næseborene, mens jeg tog nedenstående billeder (mere end én gang havde jeg lyst til at glemme alt om billedtagning og straks dykke ned i retterne).
Det skal måske lige nævnes, inden jeg kommer for godt i gang med denne fortælling, at Kadeau København åbnede i efteråret, efter at herrerne bag havde oplevet enorm succes med deres Kadeau på Bornholm. Sidstnævnte har kun åbent i sommermånederne, mens lillebroderen på Vesterbro har åbent hele året. Fælles på begge steder er, at de dyrker det bornholmske terroir-køkken. Således er næsten alt, ja hvis da ikke det hele, på menuen fra Bornholm.
Tre retter koster 450 kroner – dobbelt hvis man ønsker vinmenu. Fem retter koster 600 kroner, og igen bliver det dobbelt, hvis man ønsker vinmenu. Efter en vinsmagning aftenen forinden med de gode herrer fra Gastromand.dk og arbejde dagen efter, ønskede jeg ikke en frygtelig masse vin, men samtidig havde jeg lyst til at smage det hele. Derfor faldt valget på de fem retter med halv vinmenu.
Jeg havde denne aften følgeskab af min søde veninde Anne, kendt fra den skønne chokoladeblog Anne au Chocolat. Det var under en tur til det vidunderlige spahotel Tylösand på Sveriges vestkyst i sidste uge (det kan du snart læse mere om her på bloggen), at idéen om et besøg på Restaurant Kadeau opstod. Anne havde her fortalt, at en middag på Kadeau tidligere på året, var den bedste restaurantoplevelse, hun havde haft længe, så jeg tænkte, at jeg hellere selv måtte lægge restauranten et besøg.
Skovbunden
Inden vi modtog menuen, blev denne smukke anretning serveret. Det viseulle kræver vist ikke yderligere forklaring med ovenstående billede, som taler for sig selv. Jeg var solgt. De fine, små appetizers bestod af vildttatar, sprød malt, selleri, røgede og marinerede sild i små bidder, gravad okse og røget laks.
Silden smagte fremragende – lidt sød og lidt syrlig a la stegte marinerede sild, men ikke så kraftigt, at det overdøvede smagen fra den fine røgede fisk.
Den røgede laks var muligvis min favorit blandt alle de små lækkerier. Meget fed og salt med en intens røgsmag, men uden at kamme over. Gravad på okse var igen delikat og smagfuld. På toppen lå en smule havtornspuré, som jeg måske nok hellere ville have været foruden, da det overdøvede lidt. Oksekødet var skønt i sig selv. Tatar på vildt var lækkert. Jeg er stor fan af tartar. Her var en lille portion rigeligt, da vildt smager noget mere intenst end oksekød.
Dansk blæksprutte og østers – juicede grøntsager og jordskok – agurk og dild
Smukt, grønt og ferskt. Sådan kan aftenens første ret vist bedst beskrives. Dette var aftenens mest ferske servering, og jeg syntes derfor, at det var en god idé at lægge den i starten af måltidet. Personligt er jeg ikke den helt store fan af det meget ferske nordiske køkken, men denne ret var let og lækker og med fine tern af østers og blæksprutte. Den flotte, grønne dildolie, hvis syre gav kontrast til resten, blev hældt på ved bordet. Under det store, tynde bånd af ræddike på toppen, gemte der sig – foruden det allerede nævnte – fantastisk lækre langtidsbagte jordskokker, som vist nok nærmest tørrer helt ud, hvorefter de lægges i smeltet smør. De havde næsten konsistens som tørret frugt, og smagen var letsødlig og nøddeagtig. Der var også brede, tynde strimler glaskål og agurk i tern.
Vin: 2008 Marc Kreydenweiss, Pinot Blanc, “Kritt”
Cremet rug og stenbiderrogn – æble og grønkål – valnødder og malt
Stenbiderrognen druknede lidt i tørrede æbletern, sprød kyllingskind og nødder, men ellers igen en smuk servering. Rugcremen var meget fed, og især her var det godt med den friske vin, som skar lidt igennem det fede og gav retten modspil.
Vin: 2010 Sarnin Berrux, Saint Aubin
Ristet slethvar og hjertemuslinger – vinterens kål – skorzonerrødder og malt
Inden aftenens sidste forret kom hovedretten med smukt tilberedt slethvar, som kokken (der kender Anne) insisterede på, at vi måtte smage. Normalt bestiller jeg sjældent fisk til hovedret, da jeg altid ender med at lide af “food envy”, når jeg ser mine medspiseres kødretter. Måske igen fordi jeg godt kan lide masser af smag og kraft i mine retter fremfor alt det ferske. Denne her ret, var dog af typen, hvor man efter første bid måtte kigge over på medspiseren, som sad med et lige så sagligt smil om munden. Oh, hvilken fryd. Sprød kål, blød men bidefast skorzonerrod og saftig fisk indgik i perfekt harmoni sammen med en cremet sauce.
Vin: 2009 Mark Angeli, “La Lune”
Lammetunge og løg – jernurt og løvstikke – ost og ramsløg
En af mine favoritter denne aften var den smukke mørke løgsuppe med variation af løg, osteskum og mør og delikat lammetunge. Her må jeg komplimentere kokken for både dybde og smag i den velafbalancerede ret, som til trods for at vi nærmede os mæthedsgrænsen, efterlod mig med ønsket om mere. Dejlig, komplex vin dertil, som Anne allerede havde kastet sin kærlighed på, inden vi valgte vinmenuen.
Vin: 2009 Jean Foillard, Morgon, “Côte du Py” fra Beaujolais
Kalvebrissel og blomkål – fløde og brunet smør – tørret trompetsvamp og syltede rønnebær
Inden besøget havde jeg allerede besluttet mig for, at jeg ville smage den langtidstilberedte gris, som en af Kadeau-kokkene havde vundet med til kokkekonkurrencen Årets Ret med Svinekød. Den var desværre ikke på menuen længere. I stedet blev det hovedretten med kalvebrissel som på ingen måde skuffede. Faktisk var det min personlige favorit mellem mange gode retter denne aften. Møre og tilpas krydrede stykker kalvebrissel i smuk harmoni med variation af blomkål. Cremet sauce på fløde og brunet smør blandede sig på tallerkenen med en dyb og letsyrlig sauce på kalvefond og rønnebær. Hvor var det smukt. Sidstnævnte sauce blev hældt på ved bordet.
Vin: 2010 Sarnin Berrux, Beaune
Slåen og yoghurt – kærnemælk og valle – mælk og müsli
Den søde finale henledte tankerne på morgenmad – af den totalt eksklusive, velsmagende luksus-udgave vel at mærke. Den var sprød på toppen, let og luftig i den store, hvide “bold” i midten, som blandt andet gemte på en kærnemælksis. Osten, som også gemte sig herunder, gav desserten tilpas fedme.
Anne var begejstret for dessertvinen, som var frisk og perlende og næsten saftagtig, men jeg havde nu mere øje for det glas portvin, som Martin fra Nose2Tail galant havde sendt til vores bord.
Vin: 2011 Cascina Riveri Brachetto “Birbet”
Sød lille småkage med blåbæris i midten, og lige så sød chokoladeblogger ved siden af.
Der er mange ting at tage ind og mange detaljer, som blev forklaret ved bordet af en yderst kompetent tjenerstab, men vi havde gastronomisk oplevelseslyst og det hele spillede sammen. Jeg glædede mig over, at kokkene her ikke holder sig tilbage fra at give saft og kraft til de gode råvarer i modsætningen til det, man nogle gange oplever i det nordiske køkken, hvor det hele skal være så rent og så ferskt. Det er dog vist en smagssag, men balancen på Kadeau rammer plet hos mig.
Service var upåklagelig og både sød, charmerende og opmærksom. Desuden får Kadeau også lige en ekstra opadvendt tommelfinger for det fine flow, der var mellem retterne hele aftenen. Inden hovedretten blev vi spurgt, om vi ønskede en lille pause inden næste ret, hvilket vi takkede ja til.
Jeg glæder mig allerede til næste besøg.
