Jeg har i årevis drømt om at spise hos Heston Blumenthal, kokkeverdenens gale opfinder, som blandt andet er kendt fra TV-programmerne Heston’s Feast. Her genskaber han historiske måltider på en måde, hvor jeg i hvert fald forestiller mig, at det for gæsten må føles som at være Alice, der træder ned i kaninhullet og ender i et vidunderligt, gastronomisk Wonderland. Mad er ikke længere føde. Det er i stedet noget, som overrasker, pirrer, forundrer, frembringer minder og måske vigtigst af alt forkæler alle sanser.
Hans verdenskendte restaurant, The Fat Duck i Bray, var længe genstanden for mine gastronomidrømme, men da listen over The World’s 50 Best Restaurant blev offentliggjort tidligere på året, strøg hans nye restaurant, Dinner by Heston Blumenthal, direkte ind på en flot 9. plads – i øvrigt den eneste engelske restaurant, der havde opnået at nå ind på listens Top 10. The Fat Duck, der tidligere har ligget på andenpladsen, var skubbet til en 13. plads, så da muligheden endelig bød sig, måtte jeg sikre mig en af de eftertragtede reservationer på Dinner by Heston Blumenthal.
Restauranten ligger smukt placeret på Madarin Oriental Hotel lige ved Knightsbridge tubestation (og så kan man passende tage et smut forbi Harrods smukke food halls efterfølgende). Ved ankomst blev vi ledt til det, der uden tvivl må høre til et restaurantens bedste borde. Mens min medspiser havde udsigt over Hyde Park, kunne jeg kigge direkte ind i køkkenet og følge med i kokkenes arbejde.
Menuen fokuserer på historisk mad, som er tilpasset nutidens ganer, og ved hver ret på menuen står der årstal. Man antager, at de tidligste britiske opskrifter, der er nedskrevet, er fra 1390’erne. Bag dem står hofkokken hos Kong Richard d. 2. og en af opskrifterne på menuen, forretten Rice & Flesh (en slags grød med safran, kalvehale og rødvin) er baseret på en af opskrifterne herfra.
Godt sprødt brødt med en sej krumme landede først på bordet, og selv om jeg var bange for at spise mig mæt i kulhydrater, inden retterne ankom, var det svært at holde sig tilbage. Hvor var det godt.
Meat Fruit (c.1500)
– med mandarin, kyllingeleverparfait og grillet brød
En af serveringerne fra Hestons TV-programmer var den såkaldte Meat Fruit. I middelalderen var man tilsyneladende bange for at blive syg af at spise frugt, der ikke var tilberedt, så i stedet forklædte man kødretter som frugt. Kyllingeleverparfaiten indeni var silkeblød og vanvittigt velsmagende, men det var lige så meget anretningen gemt i en gelé på mandarinpuré, som gjorde denne servering til måske aftenens bedste.
Broth of Lamb (ca. 1730)
– med langtidstilberedt æg, selleri, radise, majroe og kalvebrisler.
Min forret var smukt anrettet, og kalvekonsomméen var dyb og intens. Det pocherede æg tilføjede en fedme og brislerne sprødhed. En fornem servering.
Fillet of Aberdeen Angus (c.1830)
– med svampeketchup & triple cooked chips
Endnu et pletskud, selv om min medspiser gerne ville have sin bøf en anelse mere rød (han havde bestilt medium, og den så ud til at være et sted mellem medium og gennemstegt). Smagen var til gengæld uovertruffen, og det samme gjalt tilbehøret, der udgjorde nedenstående chips, svampeketchup (en sort sag der sjovt nok smagte som ketchup) og en lækker intens sauce i en lille kande for sig.
Genkender i disse? Det er Hestons tripe cooked chips. Se opskriften her.
En lille skålfuld grønne bønner med skalotteløg i en let vinaigrette til godt 45 kroner. Måske de dyreste bønner, jeg endnu har sat tænderne i, men de var tilberedt til perfektion.
Black Foot Pork Chop (c.1820)
– med spidskål, lardo (italiensk spæk), skinke og Robertsauce.
Selv om det var lokkende at bestille endnu en bøf, så fulgte jeg i stedet tjenerens anbefaling og bestilte svinekoteletten på ben. Retten var enkel, men alt var igen perfekt tilberedt. Det er en ret, som jeg godt kunne finde på at kopiere herhjemme.
Brown Bread Ice Cream (c.1830)
– med salted smørkaramel, pære og maltet gærsirup
Den søde finale bestød blandt andet af denne smukke sag, som smagte skønt, men stjernen var nu nedenstående.
Tipsy Cake (c.1810)
– med ananas
Kagen bages ved bestilling, så man skal regne med 40 minutter, fra den bestilles. Kagen er kort sagt en lækker, blød brioche med en sød vin og muligvis fløde hældt over sig. Serveringen så simpel ud i forhold til den anden dessert, men den bød på lutter velsmag, og vi var enige om, at det var en vinder.
Udsigten fra restauranten.
Regningen lød på cirka 1900 kroner for 2 x 3 retter, 2 x kaffe og 3 glas vin. Til kaffen blev der desuden serveret små kiks med chokoladedyppelse.
Alt i alt en fremragende oplevelse, som jeg varmt kan anbefale alle, der ikke bare vil lade alle sanser forkæle, men måske også endda finde inspiration til kreative kokkerier derhjemme. Jeg har allerede luret på slagterens svinekoteletter og opskriften på Hestons Meat Fruit.
