En af Maldivernes mange postkort-venlige strande
Postkort fra Maldiverne. Hvis det ikke var fordi, at om der små to måneders tid venter en stor livsændrende begivenhed, så ville jeg med sikkerhed i stemmen kunne sige, at året havde toppet allerede halvanden måned inde i 2017. Jeg skriver dette med udsigten til grøn tropebevoksning, et turkisblåt hav og det fineste hvide sand, der føles som puddersukker under mine fødder. Det er alt sammen en del af den paradisiske bounty-ø Eydhafushi midt i et UNESCO Biosfærereservat på Maldiverne. Øen og vandet omkring er besøgt af kæmpe-rokker, delfiner og havskildpadder, og et væld af farvestrålende fisk har hjemme i koralrevet under vandoverfladen.
Omgivelserne danner ramme om en lille kærlighedsferie inden to bliver til tre i april måned, hvis vores lille dreng ankommer planmæssigt. Det er en kæmpe gave at kunne nyde tosomheden og stilheden før storm, selv om jeg allerede på nuværende tidspunkt vralter rundt med 13-14 kilo ekstra på maven (okay, og vist også på sideben, hofter og mås). Det giver nogle problemer med både ryg og pres på mellemgulvet, så derfor var taknemmeligheden om muligt endnu større, da også første del af turen startede ud med en luksus, jeg endnu kun har kunne drømme om: En opgradering til business class på Emirates’ Airbus A-380.
Kæmpejumboen på to etager har plads til 615 rejsende fordelt på ecconomy og business class, og sidstnævnte er med sæder, der kan lægges helt ned (guld værd for den højgravide), opgraderet entertainment-system, treretters menu og endda en bar bagerst i flyet, der ikke bare giver mulighed for at slukke tørsten, men også for at strække benene under den seks en halv timer lange tur til mellemlandingen i Dubai (endnu engang guld værd for den højgravide).
Maldiverne på første klasse
Udhvilede ankom vi således til eco resortet Soneva Fushi, som optager en af de mere end 1.000 øer, som den lille nation vest for Indien råder over. Maldiverne er især kendt for sine kridhvide sandstrande og luksus på første klasse, og jeg må ærligt indrømme, at enhver badeferie, jeg begiver mig ud i fremadrettet, med stor sandsynlighed vil stå i skyggen af oplevelsen her.
Som mange andre steder på Maldiverne finder du kun et enkelt resort på øen. Selv om der er tale om luksus i øverste kategori, så differentierer Soneva Fushi sig fra Maldivernes mange andre luksusresorts ved at gå forrest, når det gælder miljøhensyn. Du ser det i alt lige fra materialerne, som de store villaer er bygget i til øens eget vandrensningsanlæg og køkkenhaven. Og så er der selvfølgelig også de små detaljer som blandt andet fraværet af plastiksugerør. Det er altså ikke den prangende form for luksus med guld, glimmer og marmor, som de besøgende kommer efter, men i stedet den afslappede Robinson Crusoe-livsstil med ro og fred på postkort-venlige strande.
Mottoet på Soneva Fushi er ”no news & no shoes”, og de mener det. De tager simpelthen skoene fra gæsterne ved ankomst, så alle render barfodede rundt. På en eller anden måde oplever jeg, at det gør det endnu nemmere at komme ned i gear i rekordfart. Transporten rundt på øen foregår på cykel ad små stier. De forbinder restauranterne, strandbaren, den udendørs biograf. Er man gangbesværet (eller højgravid), kan man også blive kørt rundt i en buggy af hver villas egen Mr. eller Mrs. Friday, som butlerstillingen er døbt. Vores hedder Chelsea, og hun er simpelthen så sød og dygtig. Al kommunikation med undtagelse af bestilling af roomservice går i øvrigt igennem hende, hvilket gør alting lidt nemmere, når der opstår spørgsmål.
Flere ansatte end gæster
Foruden den naturlige skønhed er det netop servicen samt maden, der for alvor får mig til at tabe kæben. Jeg har talt med et par af de ansatte, og lige nu bor der omkring 100 gæster fordelt på de 65 villaer. Den største af villaerne er i øvrigt udstyret med hele otte værelser, to pools og egen vandrutsjebane! Nu er det så ikke den travleste tid på året for dem, men til denne belægning er der hele 400 ansatte til at tage sig af gæsterne. Vi er blevet fortalt, at størstedelen af gæsterne er gengangere. De fleste bliver hængende i to ugers tid, så derfor skal der altså ske lidt på madfronten med flere spisesteder at vælge imellem, særarrangementer osv.
I dag blæser det og for lidt siden stod regnen ned i stænger. Jeg vælger at tage de positive øjne på og ser på det som en mulighed for at dele et lille glimt fra vores kærlighedsferie, mens det hele endnu står frisk i erindringen.
