Oksetyksteg med karamelliserede perleløg, pommes anna og rødvinsauce

IMG_4416a

Da to veninder, som jeg for år tilbage arbejdede med i Dublin, besøgte fornylig, besluttede jeg mig for, at de skulle være undskyldningen for, at jeg gik amok i køkkenet en trist og stormfuld onsdag aften.
Vi havde for et par uger forinden alle tre spist hos den ene af dem, som i den anledning havde disket op med et fantastisk velsmagende og sundt måltid. Det kunne jo kun betyde, at de kalorier, vi havde sparet den aften, ligesom stod til gode, tænkte min (for tiden) flødefikserede hjerne.

Resulterede var følgende:
En forret bestående af blinis, da jeg stadig havde nogle af ingredienserne fra kanapéorgiet til min søsters fødselsdag.
En hovedret bestående af oksetyksteg med rødvinssauce, pommes anna og karamelliserede perleløg samt et par små gulerødder.
En dessert, som bestod af en fantastisk gulerodskage med flødeostglasur, som blev serveret, da vi var nået til det punkt, hvor yderligere indtagelse af føde næsten syntes syndigt. Vi formåede dog (næsten) at sætte et helt stykke kage til livs.

Oksetyksteg med karamelliserede perleløg, pommes anna og rødvinsauce

Oksetyksteg med karamelliserede perleløg, pommes anna og rødvinsauce

Ingen bedømmelser endnu

Ingredienser

Pommes anna:

  • 1,5 kg kartofler
  • 100 g smør
  • salt, peber

Kød:

  • 1 oksetygsteg (culottesteg eller lignende (beregn omkring 200 gram kød per person))

Rødvinssauce:

  • 25 g smør
  • 1 gulerod (hakket)
  • 2 fed hvidløg (hakket)
  • 2 skalotteløg (hakket)
  • 3 spsk balsamicoeddike
  • 3 dl rødvin
  • 5 dl okse- eller kalvefond
  • 2 spsk mel
  • 1 dl vand

Glaserede perleløg:

  • 1 glas perleløg
  • 4 spsk sukker
  • 2 spsk smør

Fremgangsmåde

Pommes anna:

  • Lav pommes anna dagen før ved at indstille ovnen på 175 grader, hvorefter de skrællede kartofler skæres i ultratynde skiver. Smelt smørret og læg et lag af kartoffelskiver i et fad, så de lige akkurat overlapper hinanden. Pensl med smeltet smør og kom en smule salt og peber på (der skal en hel del lag til, så pas på med at komme for meget på de enkelte lag). Gentag processen og slut af med et lag kartofler, som pensles med smør.
  • Læg et stykke bagepapir over kartoflerne og stil endnu et fad over, så der dannes et pres mod kartoflerne. Kom eventuelt ris eller tørrede bønner i fadet for at øge presset yderligere.Kartoflerne bages midt i ovnen i cirka 45 minutter. Herefter fjernes det ekstra fad, og kartoflerne bages yderlige 45 minutter, til de er sprøde og gyldne på toppen. Lad dem køle af og stil dem i køleskabet natten over – gerne med pres på igen. Inden servering skæres de ud i den ønskede form og bages i en 20 minutters tid i en 200 grader varm ovn (dette kan passende gøres, mens stegen hviler).

Kød:

  • Forvarm ovnen til 225 grader. Gnid stegen med salt, peber og timian og placer et stegetermometer i midten. Kom den i ovnen i cirka 20 minutter. Herefter skrues ovntemperaturen ned til 180 grader. Stegetiden kan variere. Hos mig tog det kun cirka 45 – 50 minutter for en steg på 1,3 kilo. Hold øje med stegetermometeret. For en rosa steg tages den ud, når stegetermometeret når omkring 53 grader. Det er noget lavere, end hvad de fleste stegetermometre anbefaler, men med en 20 minutters hviletid er min erfaring, at højere temperaturer betyder en steg, som ofte ender med at være tæt på gennemstegt.

Rødvinssauce:

  • Imens stegen passer sig selv i ovnen laves rødvinssaucen ved at svitse de hakkede grøntsager i 25 g smør. Tilsæt så balsamicoeddike og lad det koge en smule ind. Herefter tilsættes rødvinen, som simrer indtil den er kogt ind til cirka halvdelen, hvorefter fonden tilsættes. Lad igen saucen koge ind til cirka halvdelen, jævn med mel og vand og smag til med salt og peber.

Glaserede perleløg:

  • Dræn perleløgene for væde og smelt sukkeret på en pande. Hold godt øje med det, så det ikke brænder på. Når sukkeret er smeltet tilsættes smørret og perleløgene, som får lov at simre sammen i en ti minutters tid.
  • Anret oksekødet i tynde skiver på en tallerken sammen med rødvinssauce, pommes anna og glaserede perleløg.
Del indlægget
Abonner
Giv besked om
18 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments