Pesto alla Genovese stammer oprindeligt fra det nordlige Italien, hvor man, hvis det skal være helt efter traditionerne, støder basilikum med hvidløg, pinjekerner og parmasan i en morter, indtil man har en fin sauce. En noget nemmere metode er at bruge en foodprocessor, eller gøre som jeg, der i mangel af bedre brugte en minihakker.
Pesto alla Genovese købt i supermarkederne indeholder ofte diverse tilsætningsstoffer, og det er ikke ualmindeligt at finde cashewnødder deri i stedet for de dyrere pinjekerner, så har man adgang til et ordentligt bundt basilikum, hvorfor så ikke lave sin egen pesto. Det tager under fem minutter, og pestoen kan holde sig et par uger i køleskabet, så længe man sørger for, at toppen er dækket af olie. Tør desuden gerne eventuelle pestorester af toppen af glasset, så den ikke bliver dårlig, hvis den skal holde sig mere end et par dage.
Det er efterhånden officielt, at jeg lider af pestomani. På bare tre dage har jeg lavet pesto tre gange. De første to gange var pestoen lavet på soltørrede tomater, parmasan, pinjekerner og hvidløg, mens denne pesto blev til grundet et besøg til den årlige Bloomfestival i Dublin, som egentlig skulle være en haveudstilling, men som vist mest går ud på at sælge så meget som muligt til besøgende, som flokker dertil til trods for den heftige 25 euro indgang.
Da jeg ikke besidder en have lige nu (samt det trods alt kun er de spiselige spirer, der interesserer mig), og den altan, som sidste år blomstrede smukt med alskens urter, chili, jordbær og tomater, i dag mest af alt ligner noget, som kunne indgå i fremtidssekvenserne af Terminatorfilmene (inden de når at redde verden), var det kun festivalens mad, der var årsagen til, at jeg trodsede den irske regn og sagde farvel til lejligheden, som duftede af frisklavet jordbær- og rababermarmelade og nybagte scones. Jeg droppede madlavningsdemonstrationerne og gik direkte til det noget overrendte farmers’ market, hvor jeg til trods for menneskemasserne kom hjem med irske oste og økologisk røget laks fra Irland (jeg er på ingen måde en øko-kriger, men hvor det smagte!).
Basilikumplanten var et sørgeligt syn, efter størstedelen af bladene måtte lide pestodøden
I den mere grønne del af festivalen købte jeg basilikum og rosmarin. Sidstenævnte skal plantes udenfor på altanen, mens førstnævnte mødte sit endeligt dagen derpå og blev fortæret med brød og senere på aftenen vendt med champignon, løg og peberfrugter, som derefter blev stegt i ovnen i en tyve minutters tid. Hvor det dog duftede.
De 50 gram basilikum angivet forneden svarer til én af de store planter, man kan finde i supermarkederne. Opskriften giver omtrent halvanden deciliter pesto. Skulle man ligge inde med en smule pecorino, så tilsæt det endelig sammen med parmasanosten. Man kan også vælge at riste pinjekernerne kort på en tør pande for at få endnu mere smag ud af dem.
Pesto alla Genovese
Ingredienser
- 50 g basilikum
- 15 g pinjekerner
- 25 g friskrevet parmasan
- 1 dl god olivenolie
- 1 fed hvidløg
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Kom basilikum, pinjekerner, olivenolie og hvidløg i en foodprocessor, minihakker eller blender og hold knappen nede på fuld power, indtil man har en grov pasta. Alternativt kan man støde det sammen i en morter. Tilsæt parmasanosten og smag til med salt og peber. Kom pestoen på et glas og opbevar den i køleskabet, indtil den skal spises.
