Salat med pulpo, chili og urter

pulpo opskrift
Foto Columbus Leth
I dag byder bloggen på den lækreste salat med pulpo, chili og urter samt præsentationen af mine opskrifter i magasinet Mad & Bolig. Det er jeg altså pænt stolt af, for det er et vældigt fint magasin, så jeg takkede straks ja, da jeg i efteråret blev spurgt, om jeg ville sammensætte nogle lækre gæstemenuer for dem.
Første sag var en italiensk gæstemenu, og det er fra den, at dagens opskrift stammer fra. Billederne er skudt af fantastisk dygtige Columbus Leth, der lige nu er aktuel med kogebogen A Walk on The Wild Side i samarbejde med kokken Nikolai Juel-Christiansen. Den får også lige en anbefaling herfra, og selv om den kan bruges af alle, er den især ideel til jægeren eller lystfiskeren i dit liv.
Salat med pulpo, chili og urter
I magasinet byder jeg også på ravioli med kanin, lynhurtige venusmuslinger med persille og hvidløg samt en helt igennem fantastisk semifreddo med citron som det søde punktum. Og så er der altså denne her virkelig lækre og nemme salat. Blæksprutten skal koge i noget tid, for at den bliver mør, men den reelle arbejdstid ligger nok på omkring de 10 minutter. Derfor er den helt perfekt som en del af en gæstemenu, der gerne må se ud af meget, uden at du behøver at slide i køkkenet i timevis.
Mangler du andre italienske madidéer, som du kan servere efter blækspruttesalaten? Prøv min osso buco og den himmelske opskrift på tiramisu, som jeg sværger til.

Salat med pulpo, chili og urter

Salat med pulpo, chili og urter

Skøn og lækker ret fra det italienske smagsunivers med puplo (blæksprutte), chili og urter.
5 fra 2 stemmer
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 400 g pulpo (store blækspruttearme)
  • 1 lille rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 chilipeber
  • ¼ bdt. bredbladet persille
  • ¼ bdt. oregano
  • ½ dl god olivenolie
  • Saften af ½ citron
  • Salt, peber

Fremgangsmåde

  • Rens blækspruttearmen, og bring en gryde med saltet vand i kog. Lad blækspruttearmene simre i ca. 45 minutter, til de er møre. Afkøl dem nu, og skær dem herefter i skiver på 2-3 centimeter.
  • Pil rødløget og hvidløg. Skær rødløget i tynde ringe, og hak hvidløget fint. Hak chilipeberen (kassér evt. frøene, hvis salaten ikke skal blive for stærk), og snit urterne. Kom rødløget, det hakkede hvidløg, chilien og urterne i en skål sammen med blæksputteskiverne, olivenolien og citronsaft. Vend det hele godt sammen, smag til med salt og peber, og lad salaten trække lidt inden servering.
  • Servér evt. med godt brød til.

Del indlægget
5 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments