Spaghetti puttanesca – luderens spaghetti

Spaghetti puttanesca – nem og lækker pastaret. Perfekt hvis du vil undgå madspild. 

spaghetti puttanesca
Sponseret 

Spaghetti puttanesca betyder direkte oversat fra italiensk ”luderens spaghetti”. Den italienske klassiker stammer fra Napoli, og hvorfor den har fået det interessante navn, er der flere forklaringer på. Jeg har både læst mig til, at navnet kommer af de billige ingredienser, mens andre forklaringer lyder på, at selv syvsoverne, der ikke når på markedet, kan lave den.
Retten er også en fantastisk billig ret, men der er flere gode grunde til at kaste sig over den. Du kan lave den på et kvarters tid, og så er ingredienslisten så simpel, at du ikke behøver at handle ind. Hvis altså du har altså har en dusk persille i altankassen, køkkenhaven eller køleskabet og et bugnende køkkenskab som hjemme hos undertegnede. Spaghetti puttanesca er helt oplagt at lave her i julemåneden. Julemåneden byder på rigeligt med trængsel og alarm, og madlavningen må derfor gerne gå lidt hurtigt, når der samtidig skal en hulens masse julegaver i hus. Og fik jeg nævnt, at den til trods for den ydmyge ingrediensliste smager virkelig, virkelig godt!
pasta puttanesca

Rabat på julegaverne

Jeg har lavet min spaghetti puttanesca i Eva Trios 2,5 l White Line-gryde. Gryden er ideel til en portion til to personer. Når min kæreste er på Kong Hans Kælder fire aftener om ugen, og baby Julius stadig er på mos og mælk, er det for meget med en portion til fire, da jeg gerne vil undgå madspild. Og selv om retten smager forrygende, så bliver det alligevel lidt trivielt at spise den fire aftener i streg. Den stilrene og klassiske gryde, som er designet af Ole Palsby, har 40 års jubilæum i år. Både den og andre versioner af den finder du i min ”egen lille butik” på Eva Solos hjemmeside. Lige nu får du ovenikøbet  15 procent rabat på dine juleindkøb. I butikken finder du både Nordic Kitchen-stellet, som retten er serveret på herover, samt gryder, bestik og andre ting. Alle redskaber jeg har brugt til madstyling i forbindelse med mit samarbejde med Eva Solo.
luderens spaghetti

Justér som du vil

Mængden af ingredienser kommer sig ikke så nøje i opskriften her. Jeg er vild med masser af smag, så jeg kommer gerne tre fed hvidløg i. Jeg ligger tilmed også i den høje ende, når det gælder brugen af ansjoser. Du kan godt gøre præcis, som du vil. Du kan også sagtens bruge almindelig kruspersille, hvis det er det, du har på lager.
Jeg er i øvrigt stødt på flere, som er lidt tilbageholdende, når det gælder ansjoser. Her vil jeg lige tilføje, at saucen altså ikke smager af ansjoser. De giver blot lidt dejlig dybde til saucen, som er smækfyldt med smag.
 eva trio white line
Har du lyst til flere pastaretter, så tjek også disse opskrifter ud: pasta penne med chorizo, bagte tomater og fløde og ”Kødboller” med pasta, rucolapesto og cherrytomater.

Spaghetti puttanesca – luderens spaghetti

Spaghetti puttanesca – luderens spaghetti

En lækker ret, der til trods for sin ydmyge ingrediensliste, smager virkelig skønt. Især velegnet til de ekstra travle dage.
5 fra 5 stemmer
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 250 g spaghetti
  • 2-3 fed hvidløg
  • 4-6 ansjoser
  • 1 lille hånd sorte oliven uden sten
  • ½ bdt. bredbladet persille
  • Olivenolie
  • Chiliflager efter smag og behag
  • 1 ds flåede cherrytomater eller alm. flåede tomater
  • 2 spsk. Kapers
  • Salt, peber
  • 1 nip Sukker

Fremgangsmåde

  • Kog spaghettien i letsaltet vand, til den er al dente. Pil og hak hvidløgsfed, og hak ligeledes ansjoser og oliven. Hak også den bredbladede persille.
  • Varm en god sjat olie i en gryde, og sauter hvidløg, ansjoser og chiliflager i et par minutter ved middel varme, uden at hvidløget begynder at blive gyldent. Kom oliven, kapers og flåede tomater i, og mos dem lidt med grydeskeen (bruger du flåede cherrytomater efterlader jeg gerne nogle af dem hele). Bring gryden i kog, og lad den simre i 10-15 minutter. Smag til med salt, peber og eventuelt et nip sukker.
  • Vend til sidst den kogte spaghetti i saucen sammen med den hakkede persille.

Del indlægget
5 from 5 votes (5 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments