Sponseret
Forestil dig dette: Et lille bondehus langt ude på landet omkranset af en kæmpestor køkkenhave. Der er ingen larm fra biler. Du kan i stedet høre klukkende høns, måske en rislende å og vinden i træerne. Og der er naturligvis et forrådskammer med syltet frugt og grønt, så der er solskin på tallerkenen året rundt. At blive tæt på selvforsynende er en drøm, jeg deler med min kæreste. Jeg ved ikke, om det er fordi, han er kok, jæger eller bare mand, men han tager den selvfølgelig skridtet videre: Vi skal også dyrke og male vores eget korn! Jeg tror måske, at han har set lidt for mange afsnit af Bonderøven.
Selv om drømmen om selvforsyning må blive en gang i fremtiden, er det dog ikke helt umuligt at tage en del af tanken med ind i hverdagen nu. Mark går ofte på jagt, og jeg har også selv taget jagttegn, og så er det jo også muligt at gå ud i naturen og plukke af dens overskud. Selv om lysten til sidstnævnte er der, så bliver det alt for ofte ved tanken. Derfor jeg var glad, da en af verdens ældste producenter af køkkengrej, Fiskars, inviterede mig til at deltage i deres Choose Toughness Challenge, som løber over fire uger netop nu. Udfordringen inkluderer i alt 12 bloggere fra henholdsvis Norge, Sverige og Danmark, som er blevet givet en udfordring inden for fire kategorier. Hver uge vil tre bloggere fra hvert af de tre lande konkurrere i at klare samme udfordring bedst (dommerne er Fiskars Facebook-følgere). Den første challenge hedder Nature Challenge, og det er den, som jeg deltager i. I forbindelse med denne challenge skulle jeg og de to andre skandinaviske blogkolleger finde på en ret, som er lavet med mindst tre ingredienser fra naturen.
Fuglegræs i strandkanten
Retten er lavet på Fiskars Hard Face-serie, som er produceret på Fiskars Sorsakoski-fabrik i Finland. Serien inkluderer gryder og pander, der ifølge producenten skal være særligt hårdfør mod de knubs, som den slags ofte får efter dagligt brug. Jeg har ikke brugt produktet længe nok til at forsøge at give det de typisk uundgåelige knubs, men det var rart at kunne pensionere min lille og knap så hårdføre forhenværende yndlingspande, der efterhånden er blevet temmelig skæv og derfor ikke kunne bryste sig af en ensartet varmefordeling længere.
Baby, kæreste og en pose fuld af vilde råvarer mellem skov og strand ved Kongelunden
Udfordringen for mig var dog ikke selve retten, men derimod at finde frem til naturens spiselige planter og urter. Jeg allierede mig derfor med Thomas Laursen fra Wild Fooding, som rent faktisk har gjort det til sin levevej at samle mad i naturen (uden den helt store erfaring kan man nemt forveksle spiseligt med ikke-spiseligt, så hermed også lige en opfærdring til jer, der læser med, om at alliere jer med kendere af vilde planter og urter, hvis I er det mindste i tvivl). Med baby Julius og Mark ved min side drog jeg ud i Kongelunden ved Dragør en smuk og solskinsfyldt eftermiddag i sidste uge, mens Thomas stod som livlinje på telefonen for at undgå, at jeg kom hjem med alt muligt giftigt stads. Efter et par timer bestod høsten af alt fra brombær og strandsennep til strandportulak og det lille røde bær rødtjørn, som Thomas fortalte, at nogen bruger til at lave ketchup! Vi havde dem mistænkt for at være tyttebær, og jeg må ærligt erkende, at jeg nok ikke ville overleve mange dage som samler i skoven. Et par hestekastanjer var det også blevet til (“ik’ mam”, sagde Thomas).
Røllike optræder nogle gange i det nordiske køkken, men op gennem historien har den dog især været anvendt som sårhelende lægemiddel
Selv om der var en del spiseligt i samlingen, da vi kom hjem, så handler det nogle gange om at holde det relativt simpelt, hvis det skal blive godt. Jeg besluttede mig derfor for at lave en dejligt efterårsret med vildand (nedlagt af Mark, da jeg først må skyde levende fugle, når jeg har bestået min haglprøve) stegt på skrog ledsaget af gnocci med svampe, brombær og strandportulak. Jeg samlede resten af de ting, vi havde plukket i naturen og lavede en vild bouquet garni til pynt ved siden af anden.
Udfordringen har givet mig lyst til at samle flere råvarer i naturen fremover. Måske i forbindelse med jagt. Samler I mad i det fri, og i så fald hvad?
Stegt gråand med gnocchi og svampe
2 personer
- 1 gråand
- 500 g hjemmelavet eller købt gnocchi
- 2 fed hvidløg
- 1 skalotteløg
- 500 g blandede svampe
- Olie og smør til stegning
- 2,5 dl hvidvin
- 2,5 dl fløde
- Revet parmesan
- Pynt: Brombær og strandportulak
Skær benene af gråanden, og gem dem til noget andet (fx andeconfit). Krydr den med salt og peber, og steg den ved 180 grader varmluft/200 g almindelig ovn i 12-15 minutter afhængigt af dens størrelse (vildand skal helst steges rosa, da den ellers bliver tør). Lad den hvile i 10 minutter.
Pil og hak løg og hvidløg. Rens svampene, og skær dem i mundrette stykker (for kantareller er det kun nødvendigt at rive de store fra hinanden med fingrene). Varm en sjat olie og en klump smør på en pande, og steg først svampene, til de bliver gyldne. Sæt dem til side. Steg nu løg og hvidløg (tilsæt ekstra fedtstof hvis nødvendigt), til løgene er klare. Kom svampene tilbage på panden, og tilsæt hvidvin. Lad det reducere, til 1/3 af væden er tilbage. Tilsæt fløden, og kog ind til en passende konsistens. Smag saucen til med salt, peber og lidt parmesan. Du kan også tilsætte lidt balsamicoeddike eller lignende, hvis den mangler lidt kant.
Kog gnocchi et par minutter i letsaltet vand. Vend dem sammen med svampesaucen, drys med parmesan og pynt med brombær og strandportulak.
Skær andebrystet fra skroget, og skær det i skiver. Server straks med gnocci og ekstra parmesan.
