Svensk pølseret

svensk pølseret


Svensk pølseret er en af de nemmeste og mest økonomiske retter, som samtidig vækker glæde ved middagsbordet hos både store og små. Når først kartoflerne er kogte og afkølede, tager det ikke meget mere end 10 minutter, fra man går i gang med at tilberede maden, til at man kan sætte sig ned og spise.
Det er især en god ret at lave, når man står med en større rest kartofler, som ellers muligvis ville ende i skraldespanden. I lige netop dette tilfælde var det dog det meste af en pose frankfurtere, fra da jeg spiste hotdogs (med det hele, naturligvis) tidligere på ugen.
Jeg brugte både fløde og mælk i min version af svensk pølseret, men ønsker man en sundere version, så kan man sagtens nøjes med at bruge mælk.

Svensk pølseret


Hakket løg og pølser skåret i skiver svitses i olie.

Lyst til mere inspiration til lynhurtig og billig mad? Tag også et kig på den evigt populære opskrift på pasta med chorizo. Den smager helt fantastisk, og så kan den laves på barr 15 minutter.

Svensk pølseret
Svensk pølseret

Svensk pølseret

Opskrift på børnehittet svensk pølseret, som kan bikses sammen på bare 10 minutter, hvis du har en rest kogte kartofler.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 kg kogte kartofler (skåret i skiver)
  • 2 spsk olie
  • 2 løg (hakket)
  • 500 g pølser (skåret i skiver)
  • 2 tsk paprika
  • 1 dåse tomatpuré (140 g)
  • 1 spsk ketchup (valgfri)
  • 1 dl fløde
  • 2 dl mælk
  • salt og peber
  • purløg

Fremgangsmåde

  • Varm olien på en stor pande. Tilsæt de hakkede løg og sautér ved jævn varme, indtil løgene er klare. Tilsæt pølseskiverne, og lad det hele stege videre i et par minutter. Paprika, tomatpure, ketchup, fløde og mælk tilsættes dernæst, inden kartoffelskiverne vendes i. Lad det hele simre i et par minutter, smag til med salt og peber, og tilsæt ekstra mælk eller fløde, hvis der ønskes en knap så tyk konsistens. Drys med friskklippet purløg, og server straks.
Del indlægget
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
14 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments