Skøn og nem opskrift på langtidsstegt lammebov med masser af smag fra blandt andet rosmarin og hvidløg. Med til opskriften hører den lækreste skysauce.
5 fra 1 stemme
Servings: 6personer
Ingredients
1lammebov
Et par kviste frisk rosmarin
1tsk.tørret timian(valgfri)
3ansjoser
1helt hvidløg + ca. 8 fed hvidløg
0,5dlolivenolie
3dlrødvin
1løg
Salt, peber
Fremgangsmåde
Indstil ovnen på 125 grader. Læg lammeboven i et ovnfast fad.
Pil nålene af rosmarinkvistene og sæt en smule til side . Blend resten med anjoser, timian, et par hvidløgsfed og olie. Kom salt og peber i og gnid blandingen ind i lammeboven. Skær et par lommer i kødet og fyld med små stykker hvidløg og rosmarin. Er lammeboven udbenet, kan man også lægge lidt i midten. Sørg blot for, at den er snøret sammen, inden den skal steges.
Halver det hele hvidløg. Pil løget, skær det i både og læg det og hvidløg i fadet. Hæld rødvin ved og dæk fadet med sølvpapir, så der dannes et tætomsluttende låg. Steg i 4,5 – 5 timer og tag fadet ud af ovnen. Kasser sølvpapiret og hæld væden over i en gryde. Skru ovnen op på 225 grader og steg, indtil lammeboven er smukt gylden. Det tager cirka 20 – 25 minutter. Lad lammeboven hvile i mindst 15 minutter inden udskæring.
Når væden er taget fra laves saucen. Bland eventuelt med reduceret rødvin og/eller fond, smag til med salt, peber og en lille smule sukker, inden saucen jævnes med majsstivelse rørt ud i vand. Inden servering kan løgbådene fra fadet eventuelt tilsættes.
Server med yndlingskartoflerne og eksempelvis ærter a la francaise.