Spaghetti med svinemørbrad i cremet hvidvinssauce

Spaghetti med svinemørbrad i cremet hvidvinssauce


Sprødstegt bacon og sauterede champignon i en sauce af fløde, hvidvin og en lille sjat portvin – så kan det aldrig gå galt. Tilføj så tynde skiver af stegt svinemørbrad og nykogt spaghetti og vend det hele sammen – så står man med et skønt måltid, der tager under en halv time at lave, og som sagtens kan gøre det ud for gæstemad.
Svinemørbraden, som i går var stjernen i aftensmåltidet, var egentlig tiltænkt at skulle skæres på langs og fyldes med løg, champignon, urter og brødkrummer, men da jeg ikke helt syntes, at jeg havde det perfekte tilbehør, blev det til ovenstående ret i stedet, som smagte så godt, at jeg undrede mig over, at jeg ikke laver den oftere.

Svinemørbrad er bestemt et af de stykker kød, som jeg bruger alt for lidt i madlavningen. Aftensmaden i går mindede mig om, hvor helt og aldeles skønt det smager, og nu da jeg har fået fingre i en ny kogebog (med opskrifter på den mad, som står på menuen i Gordon Ramsays Michelin-restauranter), hvori jeg har set mig lun på en opskrift med confiterede svinekæber, stegt mørbrad, svampe og madeirasauce, så er det bestemt noget, som jeg skal lave igen inden længe.

Spaghetti med svinemørbrad i cremet hvidvinssauce

Spaghetti med svinemørbrad i cremet hvidvinssauce

Ingen bedømmelser endnu

Ingredienser

  • spaghetti
  • 100 g bacon
  • 300 g svinemørbrad (afpudset)
  • 1 lille løg (hakket)
  • 100 g champignon (i skiver)
  • 1 dl hvidvin
  • 1 dl hønse- eller svinefond
  • 1,5 dl fløde
  • 1 tsk tørret eller hakket frisk persille
  • 2 spsk portvin
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Kog spaghetti efter anvisningen på pakken. Imens hakkes bacon groft og steges sprødt på en varm pande. Hæld fedtet fra. Skær svinemørbraden i 1 centimeter tykke skiver, bank den med håndroden (eller en kagerulle) og steg dem cirka to minutter på hver side i samme pande. Sæt tilside.
  • Tilsæt en smule olie og steg løg og champignon i samme pande i cirka fem minutter og sæt tilside. I samme pande tilsættes nu hvidvin, som koges ind til under det halve. Tilsæt fond og lad det koge ind til det halve igen. Tilsæt så fløde, persille, løg og champignon og smag saucen til med salt, peber og eventuelt en smule sherry eller portvin. Vend saucen i spaghettien med en smule bacon og mørbradskiverne. Kom i en skål og drys med det resterende bacon.
Del indlægget
Abonner
Giv besked om
18 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments